"Jeg har brugt PR Connect på nogle af vores brands, og det har været en meget positiv oplevelse.  Jeg oplever, at de er meget strukturerede, hjælpsomme - og hver gang jeg snakker med en fra kontoret fornemmer, jeg et smil igennem telefonen. De har styr på tingene, og er meget opmærksomme på om de har alt materiale fra vores brand fx billeder, kataloger eller andre ting, for de kan give den bedste information til magasinerne og yde den bedste service overfor alle. Jeg vil gerne anbefale dem til andre, der sidder og overvejer, hvilket pr bureau de skal vælge. Personalet der er ansat på PR Connect er fantastiske, rigtig søde, meget professionelle og man kan mærke de alle brænder for det de laver." 


 Marketing Mette Isaksen, Dk Company

”Vi har haft et samarbejde med PR Connect i fire år nu, og er meget tilfredse med det PR arbejde, de udfører for os: Vi bliver eksponeret meget i mange blade og magasiner; steder som vi ellers ikke ville komme med almindelig annoncering. Vi har også oplevet livsstilmagasiner, som har lavet  længere artikler eller tests af vores produkter. Samarbejdet er over årene blevet mere og mere tæt, og nogle af de ideer PR Connect har givet os, er blevet af mere strategisk karakter: Et tre-årigt samarbejde med Hjerteforeningen er et eksempel på dette. I dette samarbejde spiller PR Connect også en aktiv rolle.Endelig har vores samarbejde givet os den åbning vi tidligere eftersøgte mod at gøre vores produkt, cyklen, til et meget mere fashionabelt produkt, som afspejler forbrugerens livsstil: Typisk ville cykler ofte blive beskrevet i tekniske termer i sportsmagasiner, men ved at fokusere på at fortælle historien om den almindelige cykel koblet op på design, mode, bæredygtighed og livsstil målrettet hovedsageligt kvinder og kvindemedier, har vi opnået en langt større grad af livsstils-association hos forbrugerne. Samarbejdet med PR Connect har ganske enkelt hjulpet os til at blive kendt som pendler-cykelmærket, med den gode kvalitet,  som vægter fashion og design højt i produktudviklingen”.    


Country Manager Lotte Bundgaard, Batavus

"PR Connect er professionelle og målrettede i deres håndtering af deres PR pg kunderelationer.Jeg har gennem et par år haft fornøjelse af at arbejde tæt med Kamilla, jeg som freelance journalist på IFORM og Kamilla som ansvarlig for Carite Sport og Skechers Sports sko. PR Connect er en kompetent og kreativ samarbejdspartner, der har godt over- og indblik i deres kunders kollektioner. En uundværlig hjælp i et travlt marked, hvor det tæller at være på forkant, og være informeret og opdateret".    


Journalist Liselotte Gais Kjeldsen, IFORM 

”Jeg er meget tilfreds med mit samarbejde med PR Connect. Pigerne er altid er klar til at hjælpe med både produkter og billeder.Jeg har al den information jeg skal bruge ét sted - priser og info -og  billedbanken er hurtigt og effektivt – det gør mit arbejde meget nemmere. 


Stylist Birgit Axelsen, Femina/Q

 

 

 

 

"Vi kender PR Connect som et super velfungerende PR Bureau besat med de sødeste og dygtigste folk, der tager deres arbejde dybt seriøst. PR Connect laver virkelig gode resultaler via deres fantastisk gode relationer til journalister og andre mediefolk. De er lette at arbejde sammen med, de er innovative og motiverende og vender altid hurtig tilbage med forskellige løsningsmodeller, hvis man støder ind i uforudsete udfordringer. PR Connect er alt i alt en fremragende samarbejdspartner. Med kun en pause på godt et år har vi benyttet PR Connect som vores PR bureau siden de åbnede for mere end 25 år siden, så alene det faktum taler vist for sig selv. Vi kan varmt anbefale PR Connect."  


Christina Eybye, Abecita

 

       

  

PR CONNECT //  Frederiksberggade 1A, 3.sal  //  1459 København K  //  Telefon 39 90 51 86  //  Fax 39 90 51 84  //  E-mail info@prconnect.dk

CookieWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.